
FOF København og Nordsjælland
Lær at tegne og male med afsæt i billedkunstens klassiske teknikker. Dette tegne- og malekursus henvender sig til både begyndere og øvede. Uanset dit niveau får du redskaber til at udvikle et sikkert håndværk og et personligt billedsprog, hvor tradition og kreativitet går hånd i hånd.
På dette kursus fordyber vi os i de klassiske tegne- og maleteknikker med fokus på det figurative billedsprog. Gennem fælles oplæg, praktiske øvelser og individuel vejledning opbygger du et solidt grundlag af færdigheder, som giver dig frihed til at arbejde kreativt og udvikle dit eget billedudtryk.
iagttagelsestegning som grundlag for maleriet
opbygning af maleriet fra skitse til færdigt værk
lys/skygge, valørstudier og farveblanding
farvelag og penselteknik
maleri med akryl, olie, vandfortyndbar olie og/eller gouache
Vi henter inspiration i kunsthistorien og ser på, hvordan klassiske mestre har arbejdet med bl.a. form, lys, farve og komposition. Denne viden omsætter du til dine egne billeder gennem motiver som portræt, stilleben og landskab m.m.
Kurset er for både begyndere og øvede. Er du ny, får du en grundig introduktion til de klassiske tegne- og maleteknikker. Har du erfaring, kan du fordybe dig yderligere og afsøge dit kunstneriske udtryk med ny inspiration.
Du lærer klassiske tegne- og maleteknikker og arbejdsmetoder fra første forberedelser til færdigt værk, og får et solidt håndværksmæssigt fundament for dit maleri.
Undervisningen veksler mellem fælles oplæg, demonstrationer, praktiske øvelser og individuel vejledning. Du arbejder i dit eget tempo og får løbende sparring med udgangspunkt i dit niveau og dine idéer.
Materialer som tegnepapir, blyanter, lærred, blændrammer, pensler, maling og andre redskaber er ikke inkluderet i kursusprisen. 1-2 uger inden kursusstart får du nærmere besked fra underviseren om, hvad du skal medbringe til første mødegang, og hvad du skal anskaffe senere i forløbet.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere