
FOF København og Nordsjælland
Vil du udforske grænselandet mellem sangskrivning og lydskabelse i dine egne sange? På dette kursus i musikproduktion arbejder vi med, hvordan mix, effekter og lydvalg former musikkens udtryk og kan være med til at skabe din egen signaturlyd. Kurset er for dig, der allerede har erfaring med musikproduktion og gerne vil arbejde mere kreativt og bevidst med lydens rolle i dine tracks.
Songwriting møder sound-writing på dette musikproduktionskursus, hvor fokus er på, hvordan udformningen af audio bidrager til skabelsen af sangen eller tracket.
Du arbejder blandt andet med mix som en kreativ del af musikproduktionen og undersøger, hvordan effekter, lydvalg og placering af lydelementer kan være med til at forme musikkens udtryk.
Undervisningen tager udgangspunkt i DAW’en Bitwig samt diverse audio plugins og analog hardware.
Du udforsker konkrete teknikker til brug af kreative effekter i mixet og deres indvirkning på trackets generelle udtryk. Gennem øvelser i mix-sound-design arbejder du med teknikker, der anvendes i indspilnings- og produktionsfasen.
Fokus er især på at udvikle en signaturlyd og skabe ear-candy, der engagerer lytteren og inspirerer til fordybelse i musikkens fortælling. Kurset omfatter både tekniske og filosofiske tilgange til mix.
Undervejs gennemgår vi blandt andet:
Placering af instrumenter og lydelementer
Trackets forløb og arrangement
Opdeling af produktionsfaser
Du kan arbejde ud fra egne sange, indspilninger og produktioner og få inspiration til nye måder at arbejde videre med dem på.
Holdet består af maks. fire deltagere, så der er god plads til individuel vejledning og sparring.
Kurset er målrettet letøvede og øvede i musikproduktion. Du bør have grundlæggende kendskab til din DAW og de plugins og den hardware, du arbejder med.
Alle genrer er velkomne.
Medbring egen laptop med musikprogram installeret og gerne egne høretelefoner.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere