
FOF København og Nordsjælland
Tag med på en inspirerende kunstoplevelse, hvor du ser tre forskellige udstillinger og får perspektiv på dansk kunst fra det moderne gennembrud til samtidskunst. Undervejs vil du blandt andet opleve naturalistiske og impressionistiske værker af tre fynske kunstnerpar, Olivia Holm-Møllers farvestærke univers samt installationer, skulpturer og performances fra danske samtidskunstnere.
Vær med, når vi besøger tre aktuelle kunstudstillinger og bevæger os på tværs af dansk kunsthistorie fra det moderne gennembrud omkring 1880 over modernisme og frem til nutidens kunst.
På Den Hirschsprungske Samling skal vi opleve kunst af tre fynske kunstnerpar: Alhed og Johannes Larsen, Anna og Fritz Syberg og Christine og Sigurd Swane.
Vi skal se blomster, fugle, hverdagsliv, stilleben og landskaber i olie og akvarel, malet naturalistisk og impressionistisk, men også med inspiration fra ekspressionisme og kubisme.

Vi får også fornøjelsen af at opleve Olivia Holm Møllers (1875-1970) ekspressive, vitale og farvestærke univers, der kredser om det kosmiske, det spirituelle og menneskets grundvilkår.

Vi slutter udstillingsrækken af med nutidskunst, når vi gæster udstillingen Parterapi.
Vi oplever skulpturer, installationer, performances og parader af fire danske kunstnerduoer – Bank & Rau, Hesselholdt & Mejlvang, J&K / Janne Schäfer og Kristine Agergaard og Randi & Katrine. Her er samarbejdets kunst og fællesskabets udfordringer i centrum for værkerne.

Prisen er inkl. tre omvisninger, men entré til museerne er ikke inkluderet. Den betaler du direkte til museet på dagen.
'Kunst på tværs' er for alle der interesserer sig for kunst, og som vil blive bedre til at se sammenhænge i kunsthistorien og forstå de forskellige kunstneriske stilarter. Du kan være med, uanset om du er ny i kunstens verden eller blot ønsker at fordybe din viden i fællesskab med andre.
Kurset foregår som guidede besøg på udstillinger, hvor du får introduktioner, perspektiver og mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Vi mødes i museernes foyer.
Vil du med FOF København og Nordsjælland på flere oplevelser? Se vores aktuelle ture og rundvisninger i vores turkalender.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere