
Benyt en enestående mulighed for at komme tæt på efterladte fly og køretøjer fra 2. verdenskrig. Du tror det ikke, men i Gilleleje findes et museum med Nordeuropas største samling af Luftwaffe-effekter. Du kan bl.a. se:
En Messerschmidt 110 G4 natjager i fuld størrelse, som ellers kun kan ses i samme stand på RAF-flymuseet i Hendon/London
Den berømte tyske jeep, VW-type 82 Kübelwagen
Den fantastisk terrængående motorcykel "Kettenkrad" Sdkfz 2
Opel Olympia 1939
Flere andre køretøjer, der bl.a. har været med i diverse spillefilm som »Hvidstensgruppen« (2012) og »Fuglene over sundet« (2016)
Museet tilbyder et utal af detaljer og er udformet som en tysk hangar på flyvestation Grove (Karup) i 1943/1944.
Kom og få en levende fortælling om alle de enkelte dele.
Husk varmt tøj, for selvom vi er indendørs, kan der godt være køligt. Vi mødes ved Gillelejegruppens Videnscenter, Gartneriet Mortensen, Hillerødvejen 180, 3250 Gilleleje.