
FOF København og Nordsjælland
Kom helt tæt på menneskeskæbner i verdens brændpunkter. Fotojournalist Mikkel Hørlyck deler stærke visuelle fortællinger fra krig, migration og liv på kanten – med fokus på viljen til at overleve.
Få førstehåndsberetninger fra Somalia og frontlinjen i Ukraine. Hør fortællingen om Jørgen Pedersen, der var stofmisbruger i hele 40 år og få unikt indblik i, hvordan det er at være til stede, når migranter reddes på Middelhavet.
Mikkel Hørlyck er en prisbelønnet fotojournalist ved The Lucie Awards / New York City. "Menneskeskæbner på kanten" er hans fortælling om de konflikter og mennesker, han som fotojournalist og visuel kunstner har mødt, når han rejser omkring i verden for at lave dybdegående projekter om hårde livsvilkår og personlige fortællinger.
Glæd dig til en aften med hans historier om krig, klimaforandringer, migration, fattigdom, børnehjem og meget mere. Fortællingerne er bundet sammen af universelle følelser på tværs af køn, befolkningsgrupper, nationer og liv, og fællesnævneren for samtlige af hans fotojournalistiske projekter er undersøgelsen af de portrætteredes vilje til at overleve mod alle odds.
Mikkel Hørlyck (f. 1990) har som fotojournalist og visuel kunstner dedikeret sig til at arbejde med konflikt i verden, hvor han rejser rundt for at lave dybdegående projekter om hårde livsvilkår og personlige fortællinger.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere