
FOF København og Nordsjælland
Lær at udvikle modeller, tilpasse mønstre og sy tøj i strikkede stoffer på overlocker – fra T-shirts og cardigans til kjoler og bukser. Kurset henvender sig både til begyndere, der har prøvet at sy på overlocker, og til mere øvede deltagere.
Dette kursus er for begyndere, der har prøvet at sy på overlocker, og for mere øvede deltagere.
Vi syr i strikkede stoffer (joggingstof, single jersey, kogt uld, fleece m.v.), og vi arbejder med tilpasning af mønstre til overlock-syning samt modeludvikling og syning af T-shirts, skjorter, knudebluser, vandfaldstoppe, cardigans, kjoler, jakker, frakker, bukser og nederdele m.v.
Lær, hvor let et mønster kan ændres til en række forskellige modeller. Du kan medbringe et mønster – eller vi kan konstruere et efter dine mål.
Tilskæring og opsyning
Syteknikker og syrækkefølge for både overlock- og coverlock-syning
Beregning af stræk til tætsiddende tøj
Overlocksømme til strik
Hals- og ærmeafslutninger, slidser, kanter, hjørner, kraver, hætter, ribkanter, lukninger, lommer og oplægninger m.v.
Brug af trykfødder, automattrykfødder, elastikstrammer, indstilling af trådning, differentialtransport og trådspænding
Brug af bindere (sømfoldere) til dobbeltvendte kanter (dobbelt for og enkelt bag), foldeelastikker, stropfoldere, kantfoldning, kantbånd, elastik, skråbånd, tittekanter m.v.
Du kan medbringe din egen overlocker (eller coverlocker) med tilbehør, eller du kan låne en overlocker på kurset. Vi har symaskiner, overlockere, dampanlæg, fixerpresse og høje klippeborde på kurset.
Prisen er inkl. udgift til fælles hjælpematerialer, symaskinenåle, knive m.v., kompendium samt brug af værktøj og maskiner.
Du modtager en indkaldelse med praktiske oplysninger, samt hvad du skal medbringe, en uge før kursusstart.
Se mere om, hvad vi laver, på lenepress.dk.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere