
2. marts
FOF København og Nordsjælland
Tag med på en rejse gennem Homers Odysséen, en af verdenslitteraturens største klassikere. I dette foredrag tager Martin Herbst dig med på Odysseus’ lange rejse hjem fra Troja og giver dig indblik i værkets centrale temaer, dets betydning for litteraturhistorien og dets aktualitet næsten 3.000 år senere.
Odysséen, der blev skrevet i det 8. århundrede f.Kr., hører til verdenslitteraturens største klassikere. Med rette har Homers værk lagt navn til betegnelsen for en rejse, for Odysséen er alle rejseberetningers moder – en sand dannelsesrejse.
På sin rejse fra det rygende Troja til sin elskede hjemø, Ithaka, og sin hustru, Penelope, modnes Odysseus ved at bakse med tilværelsens grundlæggende udfordringer: vrede, arrogance, sex, kærlighed, hjemlængsel og forsoning. Alt sammen med hans snilde og udholdenhed som omdrejningspunkt.
Odysséen har været inspirationskilde til utallige værker, fra fortællingen om Romerrigets grundlæggelse, Æneiden, til Daniel Defoes Robinson Crusoe. Senest har Christopher Nolans filmatisering af Odysséen fået 12 millioner mennesker verden over i biografen.
Nu har du muligheden for at få et overblik og indblik i dette spændende værk, dets virkningshistorie og centrale temaer, der er lige så aktuelle i dag, som da værket blev forfattet for næsten 3000 år siden.
Foredraget er for dig, der interesserer dig for litteratur, mytologi og historie. Du behøver ikke at have læst Odysséen – Martin Herbst sørger for at give dig en grundig indføring.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere