
FOF København og Nordsjælland
Dyk ned i dine erindringer på et intensivt vinterferiekursus, hvor du får redskaber til at skrive levende, nærværende og struktureret om dit eget liv. Få sparring, skrivetræning og inspiration til at udvikle dit selvbiografiske projekt.
Leonora Christina Skov gør det. Karl Ove Knausgård gør det: Skriver om deres eget liv. Men hvad skal man tænke på, når man skriver erindring og selvbiografi?
Dette fire-dages intensive vinterferiekursus henvender sig både til dig, der gerne vil i gang og dig, der allerede arbejder på et selvbiografisk projekt.
Vi kommer bl.a. omkring følgende emner:
At skrive selvbiografisk
At få de mennesker, du beskriver, til at fremstå autentiske og levende
At beskrive miljøer og steder, der indgår i din fortælling, så læseren kan se dem for sig
Struktur og arbejdsmetoder
Udgivelse på forlag, som selvudgivelse mv.
Kurset består af en blanding af teori og praksis. Der vil være skriveøvelser, tips, diskussioner om udvalgte temaer og mulighed for individuel sparring på dit projekt.
Du skal være indstillet på at forholde dig til dine egne og andres tekster. Det foregår naturligvis i en venlig og tillidsfuld atmosfære.
Medbring bærbar computer eller papir og kuglepen.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.