
FOF København og Nordsjælland
Smutveje, passager og genveje i København
Kom med på en af vores mest populære ture – en hyggelig byvandring, hvor vi besøger nogle af Københavns mange smutveje, passager og genveje. Bliv klogere på historien og omgivelserne, og opdag passager, du måske ikke kendte i forvejen.
Opdag Københavns mange smutveje og passager
Kom med på en spændende tur rundt i Københavns kendte og ukendte passager! I lighed med andre storbyer findes der i København et udvalg af passager, hvor man tørskoet kan 'smutte' fra ét befærdet sted til et andet. De er ikke alle gamle – en enkelt er faktisk fra dette årtusinde.
Mange kender Jorcks Passage ved Strøget, men hvad med Sct. Annæ Passage tæt på Kongens Nytorv? På denne vandring i København skal vi sammen opsøge disse steder og blive lidt klogere på historierne og omgivelserne.