
FOF København og Nordsjælland
Tag med på en livlig og tankevækkende byvandring gennem Københavns kvindehistorie – fra middelalderens normbrud til blå-, rød- og netstrømpernes kamp. En tur fyldt med skæve vinkler, humor og stærke fortællinger.
Kom med FOF København og Nordsjælland og Fruentimmerture på en spændende, lærerig og historisk byvandring igennem København med fokus på kvindekamp.
Turen kan opleves som en odysse igennem dansk kvindekamp fra tidlig middelalder over reformationen i 1536 til 1870'ernes blåstrømper, 1970'ernes rødstrømper og nutidens netstrømper alias nyfeministerne.
Undervejs kommer vi naturligvis også ind på #metoo, som i virkeligheden startede allerede i 1886 – dengang hed det bare sædelighedsfejden.
På én gang i alvor og med tungen i kinden tager vi hele turen, hvor Luthers lære, magt, sædelighedsfejder og statslige bordeller går hånd i hånd med hævnaktioner, oprør og provokationer. Tiden er moden, og kampfuriernes fortællinger ser endelig dagens lys igen efter mange år i dvale.
Høre fortællinger om kvindekamp fra middelalderen til i dag – formidlet med humor og kant
Opleve Københavns gader som ramme for kvinders kamp og fortællinger
Ære de kvinder, som har kæmpet for kvinders rettigheder gennem tiden, og som vi kan takke for de privilegier, vi har i dag
Vi starter byvandringen ved Bispetorvet overfor Vor Frue Kirke.
Turen slutter på Kongens Nytorv.
Retten til ændringer i møde- og slutsted forbeholdes.
Turen er for alle, der er nysgerrig på kvindernes historie. Kom og mærk vingesuset. Vi lover, at det ikke bliver kedeligt!
Vil du med FOF København og Nordsjælland på flere oplevelser? Se vores aktuelle ture og rundvisninger i vores turkalender.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere