
En af de allerbedste måder at opleve byen på er ved at løbe ud i den. Vi har derfor skræddersyet en rute i København, hvor vi oplever arkitektur helt tæt på. Vi løber ca. 5 km og har stop undervejs, hvor vi hører om byrum og bygninger.
Vi starter på pladsen på Havnegade lige ved Nationalbanken og Knippelsbro. Vi følger vandet og løber mod syd til BLOX. Derfra ad Kalvebod Bølge ude på vandet og videre op ad den svenske bjergskråning ved SEB Bank og langs Rigsarkivet til Tivoli Hotel og Cabinn Hotel.
Vi fortsætter forbi Trafiktårn Øst, Kaktus Towers og områdets nye park, runder Havneholmen Metrostation med træer og et underjordisk kunstværk inspireret af Einsteins relativitetsteori. Vi løber forbi Allers domicil og Gemini Residence, vender om og følger havnen tilbage forbi Islands Brygge, Havnebadet, Cirkelbroen og Christians Bro.
Vi slutter turen ved luksushotellet NH Collection tæt på, hvor vi startede turen.
Så hvis du elsker at løbe – og elsker København – så kom med ud og oplev det hele med vind i håret og arkitekturen helt tæt på.
Turen afvikles i normalt løbetempo (ca. 8–10 km/t). Der holdes korte stop undervejs af 5–8 minutters varighed.
Turen er ca. 5 kilometer.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.