
FOF København og Nordsjælland
Tag med på en byvandring gennem Porcelænshaven og de urbane forhaver på Frederiksberg, hvor historie, industri, arkitektur og moderne byrum smelter sammen. Undervejs oplever du både skjulte fortællinger, ikoniske bygninger og nogle af Frederiksbergs mest stemningsfulde områder.
Området ved den gamle porcelænsfabrik på hjørnet af Smallegade og Søndre Fasanvej er en sand perle midt i byen. Her lå tidligere landsbyen Solbjerg, og netop her – i mødet mellem tegl- og fajanceindustri, herskabelige boliger og nærheden til kongens sommerslot – blev noget af grundlaget for Frederiksberg skabt.
Vi mødes ved porten til den gamle porcelænsfabrik og hører om fajance og porcelæn, Aluminia og Den Kongelige Porcelænsfabrik samt om områdets forvandling til moderne boligområde, universitet og showroom tegnet af nogle af Danmarks førende arkitekter.
den fredede skorsten
Mussel Huset
Fasanhaven
Flora Danica Huset
Henning Larsen Arkitekters transformation af Råvarebygningen
skulpturen Fontæne af Øivind Nygård
Herefter går turen gennem Frederiksberg Have, hvor vi hører om slottet, den romantiske have og Andebakkeøen med hejrekolonien.
Ved Møstrings Hus forlader vi haven og ser nærmere på området omkring Frederiksberg Rådhus med det genetablerede gadekær, moderne klimatilpasning og nye byrum med plads til både ophold og loppemarkeder.
Vi hører også om Bredegade og oplever kunstværker af blandt andre Hanne Varming og Thorvaldsen, før vi vender tilbage til udgangspunktet.
Velkommen til et skatkammer af historie, arkitektur og byudvikling midt på Frederiksberg.
Turen er for alle med interesse for Frederiksbergs historie, arkitektur, byudvikling og skjulte fortællinger fra byen.
Du oplever både historiske industrimiljøer, moderne arkitektur, grønne byrum, kunstværker og dele af Frederiksberg Have.
Byvandringen er cirka 2 kilometer lang og foregår i almindeligt gåtempo.
Vil du med FOF København og Nordsjælland på flere oplevelser? Se vores aktuelle ture og rundvisninger i vores turkalender.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere