
FOF København og Nordsjælland
Tag med på en byvandring i Helsingør, hvor du følger i Hamlets fodspor og oplever, hvordan Shakespeares fiktive prins har sat sit præg på byens identitet, historie og kultur. En tur gennem myter, verdenslitteratur og levende byrum.
Udover Kronborg, Sundtolden og værftstiden er Helsingør kendt som Hamlets by. Selvom Hamlet er en fiktiv skikkelse – ligesom Holger Danske – er Kronborg i dag kendt verden over som "Home of Hamlet". Det kan vi takke Shakespeare for, der med sit drama satte både slottet og byen på verdenskortet.
På denne byvandring i Helsingør dykker vi ned i fortællingen om Hamlet og den betydning, figuren har fået for byen gennem tiden.
Undervejs bevæger du dig gennem Helsingør med fokus på, hvordan Hamlet er blevet et stærkt brand for byen. Hvorfor placerede Shakespeare sin søgende og martrede renæssancefigur netop her? Har han selv har været i Helsingør, og hvor kan inspirationen til historien være kommet fra?
Glæd dig til en fascinerende rejse, hvor du forhåbentlig mærker ånden fra den unge prins af Danmark, der tager sin skæbne på sig.
Shakespeare og Kronborg som “Home of Hamlet”
Historien bag Hamlets tilknytning til Helsingør
Hvordan Hamlet lever videre – i gadebilledet, kunsten og kulturlivet
Andre karakterer fra stykket – herunder Ophelia
Vi mødes ved Bente Polanos Hamlet-skulptur (2019) ved Nordhavnen på hjørnet af Kronborgvej og Strandpromenaden.
Turen slutter ved Rudolf Tegners Hamlet-figur ved stationen.
Turen er for alle, der er nysgerrige på historie, litteratur og kultur – eller som gerne vil opleve Helsingør fra en ny vinkel. Uanset dit kendskab til Helsingør og Hamlet, kan du glæde dig til en inspirerende og lærerig byvandring.
Vil du med FOF København og Nordsjælland på flere oplevelser? Se vores aktuelle ture og rundvisninger i vores turkalender.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere