
"Jeg er en hyæne. Jeg tror ikke på det, I kalder virkeligheden,” sagde den britisk-mexicanske kunstner Leonora Carrington. “Jeg skriver for at holde mig på den rigtige side af vanviddet,” skrev tyske Unica Zürn.
På dette kursus giver vi slip på logikken. Gennem absurde øvelser bevæger vi os ind i det uventede, det fremmede og det sanselige. Vi skriver skøre verdener frem og skaber nye, smukke virkeligheder. Værkstedet er et godt sted at ryste posen, hvis du er kørt fast i din skrivning – eller blot er nysgerrig på surrealismens tilgang til kreativitet.
Som deltager på dette skriveværksted behøver du ikke have et særligt ønske om at “være” surrealist – blot lade dig inspirere af skrivestilen. Det surrealistiske værksted er et sted, hvor du prøver kræfter med blackout poetry, anagrammer og automatskrift.
Undervejs læser vi tekster af blandt andre Unica Zürn (Manden i Jasminen), Ida Marie Hede (Den første lidenskab), Hiromi Itō (Vildgræs ved flodlejet) og Anna Xian (Kærlighed i et nyt årtusind).
Du vil løbende få produceret en masse tekster og få mulighed for at modtage feedback på det, du skriver. Kurset byder på tekstlæsninger, skriveøvelser og mulighed for at dele egne tekster i et trygt rum.
Måske er det netop surrealismen, vi har brug for i disse dystopiske tider – til at forestille os en anden og bedre verden.
Læs mere