
FOF Køge Bugt
Hensyntagende Pilates i Køge, Greve og Solrød er et pilateshold med ekstra hensyn. Hensyntagende Pilates er for dig, der har brug for en træning, der tager hensyn til dine særlige behov, og samtidig ønsker at styrke din krop.
Du kan deltage i Hensyntagende Pilates i Køge, Greve og Solrød. Du kan også lave hensyntagende pilates i Strøby Egede og Hvalsø. Dette pilateskursus tilbydes både for begyndere og øvede.
Hensyntagende Pilates er for alle, især dig som har brug for skånsom træning: hvis du har skader, kroniske smerter, nedsat bevægelighed eller oplever stress i kroppen. Også hvis du er nybegynder eller tidligere erfaren. Øvelserne tilpasses dit niveau og dine behov.
Du får en skånsom pilatestræning, der styrker din core (mave, ryg og bækken) og får forbedret kropsholdning, smidighed og balance. Træningen hjælper med at lindre spændinger, fremme mobilitet og stabilitet, plus øge kropsbevidsthed. Du forebygger samtidig overbelastning og skader, når du laver hensyntagende pilates.
Undervisningen foregår i små hold, med fokus på individuel vejledning og hensyntagende tilgang. Du laver både liggende, siddende og stående pilatesøvelser med rolige, kontrollerede bevægelser. Der afsluttes med stræk og afspænding, så kroppen får mulighed for restitution.
Har du brug for hjælp til at finde det rigtige kursus? Ring til os på 56655322, så guider vi dig.
“Det er nemmere at underskrive en hensyntagende erklæring, end man skulle tro. På første kursusdag, udleverer din underviser et papir, hvorpå du skriver under på, du har behov for hensyntagende undervisning. Du skal ikke dele følsomme oplysninger med os, for at kunne gå på et hensyntagende hold“
Ønsker du at forpligte dig til et pilateshold uge efter uge?
Tager du et kursus i pilates med FOF Køge Bugt, er det længere forløb, hvor du møder op hver uge. Du ved, at du skal til pilates hver tirsdag (eller mandag, onsdag, torsdag eller fredag), og der skal virkelig gode undskyldninger til for at blive hjemme. Pilates i FOF Køge Bugt er for dig, der vil forpligte dig til mere end bare at gå til pilates engang imellem.
Vil du have en underviser, der kender dig og dine behov?
Vores pilateshold er små. Din underviser ved, hvem du er, og hvad du har brug for, og dine holdkammerater regner med, at du kommer.
Din underviser er erfaren og dygtig og kan lære dig pilates samt hjælpe dig med at tage hensyn til eventuelle skavanker.
Vil du fjerne fokus fra præstationer og finde fællesskab omkring pilates?
Her handler det ikke om, hvordan du ser ud, eller hvordan du præsterer. Bare det, at du møder op, gør dig til en del af fællesskabet. Mange går her år efter år og lærer hinanden at kende.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere