
Du kan deltage i svømmehold for voksne i Køge hos FOF Køge Bugt.
Denne svømmeundervisning i Køge er for voksne i alle aldre, der er tryg ved vandet. Du har allerede lidt erfaring, eller ønsker at forbedre din teknik. Er du helt nybegynder, eller lider du af vandskræk, så prøv kurset ”svømning for voksne med vandskræk” med samme underviser.
Du får tryghed og sikkerhed i vandet, forbedret svømmeteknik og øget kondition. Svømning er skånsom helkropstræning, der styrker muskler, kredsløb og smidighed uden hård belastning af led. Det er en effektiv motionsform, der både giver energi og velvære.
Undervisningen tilpasses deltagernes niveau. Som begynder arbejder du med vandtilvænning, vejrtrækning og grundlæggende svømmeteknikker som crawl, rygcrawl og brystsvømning. Øvede deltagere arbejder med teknikforbedring, tempo og udholdenhed. Instruktøren guider og giver individuelle øvelser, så alle får udbytte af træningen.
“Vandet er den vildeste legeplads“
Læs mere