
NYHED
FOF Syd- og Vestsjælland
Lær bladsang i Sorø og bliv bedre til at synge fra noder. Et praksisnært kursus for både begyndere og øvede sangere.
Dette kursus i bladsang i Sorø er for dig, der gerne vil blive bedre til at synge direkte fra noder – uanset om du er nybegynder eller mere øvet. Kurset er særligt målrettet sangere og korsangere, men åbent for alle med interesse.
Vi arbejder med grundlæggende nodelæsning og med prima vista og secunda vista.
Prima vista vil i praksis sige at synge en node for første gang direkte fra bladet.
Secunda vista er en gennemsyngning, hvor man allerede har fået første overblik og kan synge med større sikkerhed og musikalsk frihed.
Undervisningen trækker på enkle greb fra hørelære og teori, men hele tiden med fokus på det praktiske: at lære at orientere sig i noderne, lytte og rette ind, læse forud i noden og reagere hurtigt - alt dét, der gør en sanger mere tryg ved at synge fra blad.
Hver undervisningsgang begynder på deltagergruppens begynderniveau og bevæger sig gradvist op mod de mest øvedes niveau henimod slutningen. Derfor kan man være med på alle niveauer. Begyndere vil typisk få mest ud af dagens første lektioner, mens de mere øvede vil opleve især at blive udfordret i slutningen af hver kursusdag.
Målet er, at alle får genopfrisket det grundlæggende, mærker progression og flytter sig.
Undervejs arbejder vi seriøst, men med plads til grin og oplevelsen af, at det hele også godt må gå lidt i koks undervejs.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere