
1. oktober 2026
FOF Syd- og Vestsjælland
Oplev to unikke fortællinger fra Slotsholmen. Besøg det nyrestaurerede Hofteater, der rummer historie fra 300 års kongemagt. Herefter får vi et sjældent indblik i genopbygning af Børsen efter branden i 2024.
Tag med på en spændende endagstur til Slotsholmen i København, hvor vi oplever to markante fortællinger fra Danmarks historie – den ene præget af kongelig kultur og teaterliv, den anden af brand, bevaring og genopbygning.
Turen inkluderer:
Bus frem og tilbage
Omvisning på det nyrestaurerede Hofteater
Tid på egen hånd efter rundvisningen
Et glas vin
Frokost i Gammel Strand
Besøg på særudstillingen om Børsens genopbygning
Dagen begynder med en omvisning på Hofteatret, som for nylig er genåbnet efter en omfattende restaurering. Teatret blev opført under Christian VII og fungerede som kongens private hofteater.
På rundvisningen får vi indblik i mere end 300 års historie om kongemagt, kunst og kultur. Hofteatret er et af Danmarks mest stemningsfulde kulturhistoriske rum, hvor fortællinger om hoffet, scenekunsten og samfundets udvikling mødes.
Efter rundvisningen vil der være lidt tid på egen hånd og inden vi forlader teateret, får vi serveret et glas vin.
Fra Christiansborgs Ridebane går vi til Gammel Strand, hvor vi samles til frokost.
Efter frokost besøger vi den særlige udstilling om Børsen og genopbygningen efter den voldsomme brand i 2024.
Udstillingen er opbygget i 16 containere i første sals højde langs den historiske bygning. Her får vi fortællingen om Børsens mere end 400 år lange historie, dens betydning for dansk erhvervsliv og ikke mindst får vi et unikt indblik i arbejdet med at genopbygge et af Danmarks mest ikoniske bygningsværker.
Fra udstillingen kan vi samtidig kigge ned i den udbrændte bygning og opleve arkitektoniske detaljer, som normalt er skjult. Det giver et helt særligt indblik i konstruktionen og historien bag den gamle børsbygning.
Turen samler to meget forskellige oplevelser på Slotsholmen. Fra kongeligt teaterliv og kulturhistorie til en af de mest omtalte kulturarvsbegivenheder i nyere tid får du en dag med nye perspektiver på Danmarks historie og kulturarv.
08:30 Skælskør, Havnepladsen
08:50 Korsør, Caspar Brands Plads
09:20 Slagelse, Busterminalen
09:40 Sorø, Sorø Hallen
10:00 Ringsted, Ringsted St., Busterminalen
Hjemkomst sidste stop Skælskør ca. 19:30
Foto: JAC Studios | sammenomborsen.dk

Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere