
FOF Syd- og Vestsjælland
Hvad gør vi, mens vi venter på de store planer og gennemtænkte strategier? Vi improviserer, koordinerer, farer vild og finder løsninger undervejs. I dette underholdende foredrag i Slagelse Musikhus tager Karen-Marie Lillelund kærligt og humoristisk fat på den moderne hverdag – fra mails og madpakker til spørgsmålet om meningen med det hele.
Vi jonglerer med opgaver, forpligtelser og forventninger og forsøger samtidig at bevare både overblik og overskud. Men hvad gør vi egentlig, mens vi venter på de store planer, de klare retninger og de gennemtænkte strategier?
Ifølge Karen-Marie Lillelund gør vi det, vi altid har gjort: Vi improviserer, koordinerer og finder løsninger, vi ikke vidste fandtes.
Med skarphed, varme og humor spejler Karen-Marie Lillelund den moderne hverdag og alle de små og store udfordringer, vi forsøger at få til at hænge sammen.
Undervejs handler det også om de øjeblikke, hvor vi finder glimt af meningen med det hele. Foredraget er en kærlig og humoristisk påmindelse om, at livet ikke nødvendigvis skal sættes på pause, mens vi venter på den næste store strategi.
Karen-Marie Lillelund (f. 1968) er foredragsholder, forfatter og kommunikationskonsulent. Hun har gennem mere end 20 år holdt foredrag om bl.a. humor, kommunikation, arbejdsglæde og stress.
Karen-Marie har skrevet flere bøger, heriblandt Humor i ledelse, Humor på arbejde, Håndbog til et lattermildt liv og Smalltalk – Ja tak!. Hun har desuden været bakkesangerinde i Bakkens Hvile fra 2000 til 2013. Hun er to gange blevet kåret som Danmarks bedste foredragsholder af Confex.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere