
FOF Syd- og Vestsjælland
Syng med i Storebæltskoret – et blandet kor med sangglade medlemmer, hvor fællesskab, glæde og firestemmig musik fra klassisk til pop går hånd i hånd.
Storebæltskoret, der blev dannet i 1977, er et blandet kor med ca. 30 glade - og ikke mindst sangglade - medlemmer, der har det særdeles godt sammen.
Vi synger danske sange, viser, spirituals, operettemusik og nyere og klassiske korværker - indimellem også lidt pop. Altsammen firestemmigt. Koret ledsages af klaver eller synger acapella. Vi afholder sædvanligvis 2-4 velbesøgte koncerter om året.
Hver mandag fra kl. 18:45 til 21.15 øver vi i Kulturhuset, Skolegade 1, Korsør - og vi kan bryste os af at have et fantastisk flot fremmøde til disse øveaftener. Vores dirigent Viola Chzecki er organist og en erfaren korleder.
Kontingent må påregnes.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere