
Mandag 28/9
FOF Sydjylland
Hvordan har USA og Europa forandret sig - og hvad betyder det for vores demokrati og hverdag? Jesper Steinmetz kommer til Kolding mandag den 28/9 2026 og giver indsigt, perspektiv og personlige reportager fra en verden præget af splittelse, populisme og politisk opbrud.
I dette aktuelle foredrag i Kolding sætter Jesper Steinmetz fokus på de kræfter, der former vores tid. Med afsæt i 14 år som TV2’s korrespondent i USA og en ny base i Europa giver han et skarpt og nuanceret billede af en verden i forandring.
Du får indsigt i:
Den stigende polarisering i USA og Europa
Flirten med højrefløjspartier og populistiske bevægelser
Oplevelsen af afstand mellem befolkning og politiske eliter
Hvordan medierne dækker - og påvirker - udviklingen
Foredraget er for dig, der ønsker en dybere forståelse af demokrati, medier og internationale strømninger - fortalt i øjenhøjde og med konkrete eksempler.
Jesper Steinmetz har rapporteret fra alle 50 amerikanske stater og haft base i Washington D.C. I dag har han base i London og rejser næsten ugentligt rundt i Europa.
Det seneste år har han blandt andet rapporteret fra Grønland i forbindelse med det stigende pres og de markante udmeldinger fra USA’s præsident Donald Trump - en politiker, Steinmetz har fulgt tæt gennem det seneste årti.
Med reportager fra både USA og et Europa i opbrud sætter han aktuelle begivenheder i perspektiv og giver bud på, hvorfor de normer, vi troede var stabile, i dag er til forhandling.
Foredraget klæder dig på med viden og nye vinkler på internationale begivenheder. Du får både de store linjer og de personlige fortællinger fra mennesker, Steinmetz har mødt undervejs.
Det er et foredrag, der skaber overblik i en kompleks tid - og giver stof til eftertanke om, hvor demokratiet og vores samfund bevæger sig hen.
Jesper Steinmetz er uddannet journalist i 1995 og har været ansat på Jyllands-Posten, DR og TV 2. Han har været studievært på TV 2 Nyhederne fra 2004-2010. Han blev kåret som årets mandlige tv-vært i 2007 og årets tv-vært i 2009 ved Copenhagen TV Festival. Han arbejdede som USA-korrespondent for TV 2 i 2010-2023, og er nu Europa-korrespondent for TV 2, bosat i London.
Jesper Steinmetz har udgivet bøgerne Live fra Amerika (2020) og Come On America (2011).
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere