
FOF Sydøstjylland
Oplev hensyntagende yoga i Horsens med fokus på ro, balance og bevægelighed. Træn på små hold med personlig vejledning og øvelser, der tilpasses dine behov og eventuelle skavanker.
Dette hold med blid yoga i Horsens er for dig, der har brug for en nænsom og hensyntagende tilgang til bevægelse. Undervisningen tilpasses individuelle behov og skavanker, så der tages særligt hensyn til eksempelvis knæ, ryg, skuldre eller nakke.
På de små yogahold er der tid og plads til den enkelte deltager, og vi arbejder med kroppen i et roligt tempo. Ved behov anvendes blokke, tæpper, yogabolstre og andre hjælpemidler, som støtter og aflaster under øvelserne.
Denne hensyntagende yoga i Horsens har fokus på kropsbevidsthed, nærvær og åndedrættets rytme. Gennem rolige bevægelser og mindful yoga styrkes både kroppen og forbindelsen til dig selv.
Hver undervisningsgang tager udgangspunkt i et særligt tema, som eksempelvis jordforbindelse, bevægelighed i hofter og lænd eller plads til åndedrættet. Herfra arbejder vi med øvelser, der styrker muskler og led, samtidig med at kroppen strækkes og blødgøres.
På dette yogahold i Horsens arbejder vi med:
Styrke, smidighed og mobilitet
Balance og kropsbevidsthed
Rolig yoga med plads til fordybelse
Åndedrætsøvelser og nærvær
Restorative (genopbyggende) yogastillinger
Afspænding og ro i krop og sind
Hver undervisningsgang afsluttes med en guidet afspænding, der giver mulighed for at slippe spændinger og finde ro.
Med maksimalt syv deltagere på holdet får du personlig vejledning og tæt opmærksomhed gennem hele undervisningen. De små hold skaber trygge rammer, hvor der er plads til individuelle hensyn og mulighed for at arbejde med netop de udfordringer, din krop måtte have.
Hensyntagende undervisning i Horsens er for dig, der har fysiske skavanker eller særlige behov og ønsker målrettet træning i et trygt fællesskab. Gennem blid motion og specifikke øvelser kan du styrke muskler, smidighed og bevægelighed samt forbedre dit funktionsniveau og din livskvalitet.
Ved tilmelding og betaling til holdet bekræfter du, at du deltager i hensyntagende undervisning.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere