
FOF Sydvestjylland
Lær at hækle fra bunden – eller bliv endnu bedre til at skabe smukke, personlige ting med garn og hæklenål. På et hyggeligt hæklehold hos FOF får du både teknikker, inspiration og ro til at fordybe dig i et kreativt fællesskab.
Har du lyst til at lære at hækle – eller måske bygge videre på det, du allerede kan? På vores kurser bliver du trygt guidet gennem de grundlæggende masketyper og lærer at læse opskrifter, så du hurtigt kan komme i gang med dine egne projekter.
Kurset henvender sig til dig som slet ikke kan hækle og dig som kan de grundlæggende teknikker. Du får individuel vejledning, så du kan lære i dit eget tempo og udvikle dig derfra. Vi lærer ikke alle ens og i samme tempo, så på hækleholdet følger du din egen læringskurve og hvad du ønsker at lave efterhånden som du føler dig tryg ved de forskellige teknikker.
Mange oplever, at hækling giver en dejlig ro i en travl hverdag. Det er en aktivitet, hvor tankerne får lov at falde på plads, mens hænderne arbejder. For nogle bliver det en form for terapi – en måde at koble af, genfinde fokus og skabe noget meningsfuldt med hænderne.
Praktisk information
Der kan på holdet skulle påregnes en mindre udgift til materialer, som afregnes direkte med underviseren.
På vores kurser kan du
Lære de grundlæggende masketyper og termer
Få styr på opskrifter og teknikker
Skabe dine egne kreative projekter helt efter eget ønske
Opleve ro, fokus og fællesskab gennem hækling
“Jeg har været kursist i snart 5 år. Vores underviser på holdet er god til at undervise så alle kan følge med, uanset hvilket niveau man er på. Der er altid en hyggelig stemning på holdet,- så det er en fornøjelse at komme hver tirsdag,- man glæder sig, og når man går hjem glæder man sig allerede til næste gang. Jeg har fundet nogle gode venner på holdet som jeg mødes med, hygger, hækler og har en god aften sammen med. Jeg har aldrig fortrudt at jeg meldte mig på holdet, kreativitet er godt for krop og sjæl, så jeg kan kun anbefale andre at gøre det samme.“
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere