
NYT
Dette kursus er for dig, der ønsker at udfolde dit kreative potentiale og samtidig opnå større indsigt, ro og balance i hverdagen. Du arbejder med billeder og materialer i et trygt fællesskab, hvor processen er vigtigere end det færdige værk.
Tilgangen er fri, undersøgende og sanselig. Her er plads til at give slip på kontrol, opdage nye ressourcer og udtrykke stemninger – præcis som du er.
Kreative øvelser med fokus på proces frem for resultat
Tegning og maleri med materialer som kridt, kul, akvarel og tørpastel
Sansning, iagttagelse og nærvær i den kreative proces
At udtrykke følelser og stemninger visuelt
At skabe i fællesskab og spejle sig i andres processer
Forskning peger på, at kreative processer kan have en positiv effekt på mental sundhed og trivsel. At arbejde skabende kan bidrage til at reducere stress, angst og uro og understøtte et mere afbalanceret nervesystem – med øget velvære og overskud som resultat.
Kurset kræver ingen erfaring med at tegne eller male. Det er for alle, der har lyst til at gå på opdagelse i deres kreative udtryk og være nysgerrige på sig selv gennem skabende processer.
Materialer: Der må påregnes ekstra udgifter til materialer på ca. 100–200 kr.
Forudsætninger: Ingen – kun lysten til at være med
Læs mere