Skip to content

Lige nu arbejder vi på at oprette nye hold til sommer- og efterårssæsonen, så derfor er hjemmesiden under redigering. Hvis du har spørgsmål i mellemtiden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Keramik for rigtige mænd

Trænger du til at koble fra, få jord under neglene og slippe kreativiteten løs? Så er Keramik for mænd noget for dig!

På dette 4-timers kursus får du mulighed for at arbejde med ler i frie hænder eller prøve kræfter med drejeskiven. Ingen erfaring er nødvendig – bare lysten til at skabe noget med dine hænder.
Det handler ikke om perfekte resultater, men om at nyde processen og hyggen undervejs.
Og selvfølgelig skal der være lidt til ganen: Vi har kolde øl klar til jer, som kan nydes, mens I former, drejer og griner. En rigtig mandeformiddag, hvor det sociale er i højsædet.
Du får selv lov til at vælge en glasur til dit krus, og Christine vil stå for glaseringen. Underviseren vil kontakte dig, når dine værker er glaseret og klar til afhentning.

Praktisk info:

  • Kurset varer 4 timer

  • Der vil være mulighed for at købe øl under kurset

  • Du kan bestille en (selvbetalt) sandwich ved ankomst kl. 10 – den bliver leveret kl. 12

  • Der er ingen specifik dresscode, men sørg for at have tøj på, som kan tåle at blive beskidt under arbejdet med ler og glasur

  • Du er velkommen til at medbringe dit eget forklæde til beskyttelse under arbejdet

  • Hver kursist betaler individuelt for de materialer, der anvendes under kurset

Uanset om du vil lave en skål, en kop eller bare roder med leret for sjov – så er du hjertelig velkommen.

Vi tilbyder et udvalg af stentøjsler, hvor den mest populære variant kun koster 50 kr. pr. kg. Brændinger og glasur er inkluderet i lerprisen.

Tag en kammerat under armen, og oplev hvordan keramik sagtens kan være mandesag!

OBS:
Boulevarden 32B er desværre ikke fuldt handicapvenlig. Der er rampe ind til keramiklokalet, men toilettet ligger på 1. sal og er ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere eller personer med gangbesvær.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 14.06.2025 10:00-16:00 FOF Baggården Christine Hammer Thuesen

Christine Hammer Thuesen