Skip to content

Finder du ikke det niveau eller hold, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os på info@fof-aalborg.dk.

Sensommer-Yin yoga (workshop)

Sensommer-Yin yoga (workshop)

Føler du også mæthed og solmodenhed oven på en lang dejlig sommer? Måske får du lyst til at lægge sommerens solskin og nærvær nænsomt på lager til koldere og mørkere tider? 

Lad os gøre det sammen på denne blide sensommer-yogaworkshop, og hylde naturens eget bevægelige sceneskift, broen mellem sommer og efterår - en tid for høst, overflod og forvandling. 

En længselsfuld og måske også vemodighed tid, hvor lyset langsomt begynder at vige for mørket og naturen insisterende hvisker til vores kroppe, at sommerens afslutning er i gang.

Sådan en overgang kan være et tiltrængt stemningsskifte fra højsommerens sorgløse lethed, men kan for mange også føles særligt sprød og sårbar.

Derfor dedikerer jeg denne aften til blidt og nænsomt at finde jordforbindelse og selvomsorg i denne overgang.

Gennem simple, men dybe, virksomme bindevævstræk og meditation finder vi kontakt til vores fundament og skaber fornyet flow, så du kan finde ro, balance og taknemmelighed på vej ind i den mørke tid.

Yin yoga er for alle - vi tilpasser stillingerne til din krop, ikke omvendt, og du vil være guidet og støttet fra start til slut.