Skip to content

Finder du ikke det niveau eller hold, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os på info@fof-aalborg.dk.

Drop in: Fredags Flow

Fredags Flow er dit frirum sidst på ugen – et åndehul, hvor du kan lande ugens oplevelser og skabe en blød overgang ind i weekenden. 

Klassen kombinerer det bedste fra yin og yang yoga: Vi starter med styrkende og dynamiske flows, der inviterer dig til at give slip på ugens spændinger og slippe hovedet fri. Derefter bevæger vi os ind i blide yin-stillinger, hvor både krop og sind får lov at lande og finde ro.

Gennem hele forløbet er der fokus på compassion og mindfulness – en blid opmærksomhed på åndedrættet, kroppen og sindet, så du kan mærke og møde dig selv med venlighed og nærvær. Her handler det ikke om at præstere, men om at skabe kontakt til dit indre landskab og finde styrke, rummelighed og balance.

På dette hold møder du altid en invitation til at nære dig selv: at give kroppen styrke og energi, men også at skabe rum for restitution, næring og fornyet overskud. På  yogamåtten giver vi os nemlig tid til at opdage og opleve små lommer af fred, som kan tages med ind i weekenden.

Fredags Flow er derfor dit selvkærlige  overgangsritual – et varmt farvel til ugen og en blid åbning mod weekenden. Intentionen er, at du må gå derfra med lethed i kroppen, klarhed i sindet og et hjerte fyldt af good vibes.

OBS: Boulevarden 32B er desværre ikke fuldt handicapvenlig. Bevægelseslokalet ligger på 2. sal, toilettet ligger på 1. sal og er ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere eller personer med gangbesvær. 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 14.11.2025 12:30-14:00 FOF Baggården Line Kjær Jørgensen

Line Kjær Jørgensen

Line Kjær Jørgensen er cand.mag. i dansk og psykologi og arbejder både privat og professionelt for at fremme mental sundhed. Hun er uddannet yin- og vinyasa-yogalærer fra Center for Yoga og Mindfulness ved Vanille Simeon samt mindfulness-instruktør fra AtWork Skolen i Aarhus.

Med mange års erfaring med formidling af mindfulness og yoga møder Line sine elever med en omsorgsfuld tilgang, hvor praksis ikke er et “quick fix”, men nærmere en måde at være i verden på – med mere bevidst nærvær, kærlig kropskontakt og større taknemmelighed.

"Jeg elsker at undervise og at møde forskellige mennesker lige nøjagtigt der, hvor de er. Jeg brænder for at være med til at skabe et rum for andre, hvor de blot kan være - uden at skulle præstere eller fikse. Et trygt rum, hvor der kan skabes kontakt til krop, tanker og følelser, sådan som de er. Yoga og mindfulness handler nemlig ikke om at efterstræbe en tilstand af ro og velbehag, men i al sin forbistret komplicerede enkelhed om at være med det, som nu engang er. Gennem stormvejret såvel som på solskinsdage".