Skip to content
Keramik for hele familien hos FOF København

Keramik for familien

Keramik for familien

Fantasi og kreativitet er noget vi alle har i os, – nogle gange er det blot blevet gemt væk og måske helt glemt i hverdagens mange gøremål. 

Har I lyst til at slippe kreativiteten løs? Så tag forældre eller bedsteforældre med i hånden og kom på et hyggeligt kursus over to mødegange i FOF Københavns keramikværksted. I får en sjov og lærerig oplevelse sammen med andre familier. Vi skal forme og trykke i leret, og der er mulighed for at lave både figurer og små brugsgenstande. Vi skal bl.a. lære pølseteknik, pladeteknik og kvætsning – alt efter hvilket projekt, I kaster jer over.

Den første mødegang former vi, herefter brændes leret. På sidste mødegange glaserer vi kreationerne. De færdige værker kan efter glasurbrændingen afhentes efter aftale. På holdet deler vi glæden ved at skabe og være kreative og så har vi det sjovt.

Alle kan være med – uanset niveau. Vi skal både hygge og fordybe os undervejs og det vigtigste er, at I har lyst til at være kreative.

Værd at vide

Prisen dækker en voksen og et barn. Tilmeld jer i den voksnes navn og notér barnets navn og alder i bemærkningsfeltet. Prisen er inkl. materialer.

Medbring

I skal selv medbringe et forklæde. Husk også en madpakke og drikkevarer til frokosten.

Kurser for familier hos FOF København

FAMILIEKURSER

Se alle aktuelle kurser