
FOF København og Nordsjælland
Dyk ned i din egen historie og lær at omsætte livets begivenheder til stærk autofiktion. Med skriveøvelser, litterære greb og konstruktiv sparring udvikler du din stemme og finder nye måder at fortælle dit liv på.
Skriver du om dit liv? Og har du brug for inspiration og redskaber fra forfatterens værktøjskasse?
Dette skrivekursus er for dig, der vil have redskaber til at skrive din egen livshistorie, som var det fiktion. Vi arbejder med erindringsskrivning og udvælger særlige begivenheder, som vi skriver om hver gang.
Konflikt
Karakterer
Dramaturgi
Sideløbende med kurset læser vi en nyere autofiktionsroman, som vi vælger i fællesskab og kan lade os inspirere af.
Der findes ikke én rigtig måde at skrive en fortælling på, så enhver forfatter må finde sin egen stemme, og på dette forløb får du inspiration til at finde din.
Du får skrivetips, øvelser og redskaber, som du kan arbejde videre med derhjemme. Vi arbejder i et trygt fællesskab, hvor du skal være indstillet på at give og modtage konstruktiv kritik.
Du kan være med på vores kursus i autofiktion, uanset om du lige er begyndt at skrive, eller du allerede har erfaring fra tidligere skrivekurser.
'Autofiktion – begynder' henvender sig til dig, der ikke tidligere har været på skrivekursus, mens 'Autofiktion – øvet' er til dig, der tidligere har deltaget på 'Creative Writing 1', 'Autofiktion – begynder' eller et skrivekursus i en anden sammenhæng.
Hos FOF København og Nordsjælland er der masser af muligheder for at udfolde dine ord. Se alle skrivekurser her.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere