Skip to content

Alle forårets hold bliver lagt online 12. december. Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi givet dig besked om gentilmelding.

Creative Writing

Creative writing 1

Creative writing 1

På dette kursus kan du få inspiration til din skriveproces. Er du ekspert på et emne, og drømmer du om at formidle din viden i en fagbog? Har du brug for inspiration til, hvordan du griber processen an? Eller ønsker du at skrive om dit liv og få struktur på erindringerne? Eller måske du skriver fiktion og har brug for inspiration til at komme videre med din fortælling?

Dette kursus introducerer dig til de grundlæggende redskaber, når du vil skrive en bog. Vi afprøver forskellige skrivemetoder og redskaber fra forfatterens værktøjskasse.

Vi arbejder med forskellige kortere tekster eller erindringsglimt, så du har en færdig tekst hver uge. Du kan også arbejde på længere tekster til en fortælling, et større manuskript.

Vi arbejder med lærerstyret konstruktiv kritik og undervisningsdifferentiering, og du vil opdage, at det at indgå i en gruppe kan skabe inspiration og dynamik til din egen proces. Du kan få udbytte af kurset, uanset om du skriver fiktion, erindringer eller fagbøger.

Værd at vide

En uges tid før kurset bedes du sende maks. en side om dine skriveerfaringer og om det, du skriver på, til underviseren. Creative writing 1 er første kursus i en række på 3 kurser.

Skrivekurser og kommunikationshold

KOMMUNIKATION OG SKRIVEKURSER

Se alle aktuelle kurser