
FOF København og Nordsjælland
Gør dit manuskript til en bog
Har du et næsten færdigt manuskript, der trænger til et sidste løft? Få professionel hjælp til redigering, struktur, gennemskrivning og forberedelse til betalæsere og forlag og kom tættere på din udgivelsesdrøm.
Forfatterkursus for øvede – gør dit manuskript udgivelsesklar
For øvede forfattere eller dig, der allerede har deltaget på skrivekurser og har et manuskript, du gerne vil gøre færdigt.
Har du et manuskript i skuffen, eller er dit manuskript ved at være samlet? På dette kursus får du inspiration til redigeringsprocessen, før du sender til betalæsning og senere forlag.
Vi arbejder med disponering af teksten, manuskriptets opbygning og tips til at skabe overblik, herunder tid, sted og klip i kronologien. Derudover arbejder vi med hensigten med manuskriptet og læserbevidsthed. Vi taler om, hvad du ønsker, at læseren sidder tilbage med efter at have læst bogen.
Endelig har vi fokus på:
Gennemskrivning.
'Kill your darlings'.
Højtlæsning.
Betalæsere.
Anslag.
Udtoning.
Afslutning.
Korrekturlæsning.
– altså alt det, forfatteren skal gøre sig umage med, inden et manuskript sendes til et forlag.
Kurset afsluttes med dialog og erfaringsudveksling om forlagskontakt og selvudgivelse.
Værd at vide
En uge før kursusstart bedes du sende et par linjer til underviseren om, hvad du skriver på.