Skip to content

Undskyld, vi roder! Vi fusionerer med FOF Nordsjælland og får lige nu en masse nye kurser på hjemmesiden.

Læs mere her.
Kreative værksteder hos FOF København

Lav din egen støbeform – tre teknikker

Lav din egen støbeform – tre teknikker

Her lærer du tre forskellige støbeteknikker med materialerne alginat, gips og ler.

Først får du en introduktion til det negative og positive aftryk. Vi støber vores fingre og andre små objekter med alginat og gips og ser hvor nøjagtige og detaljerede vores afstøbninger bliver.

Derefter lærer du at lave en replika af et personligt lerobjekt, og du bygger en waste mold i gips, som er en gammel teknik, hvor formen kun bruges én gang.

Til sidst arbejder vi med en todelt gipsform, som kan genbruges, og som giver dig mulighed for at skabe mere komplicerede objekter. Vi støber alle dine værker og objekter i gips.

Du er velkommen til at tage simple objekter med, som du er interesseret i at støbe, så kigger vi på dem sammen.

Værd at vide

Materialer som gips, ler og alginat er inkluderet i kursusprisen. Du skal blot møde op i tøj, der gerne må blive en smule beskidt.

På kurset har vi plads til alle. Vi arbejder individuelt og udvikler os i eget tempo. Kurset er således både relevant for dig, der ikke har erfaring, og for dig der allerede kender til støberi og vil lære nye teknikker.