At arbejde med blyant og pensel er spændende både som et håndværk og som en illustrativ fortælling.
På dette weekendkursus tegner og maler vi efter fysiske opstillinger af genstande. Vi arbejder med at gengive ting, ansigter og kroppe naturalistisk og træner teknikker i forskellige materialer. Vi vil ligeledes undersøge og øve billedkompositioner, hvor vi bruger lys, skygge, tonestudier og farvernes indbyrdes forhold til at opbygge billedet.
Kurset foregår i et kreativt miljø, hvor der er plads til fordybelse. Undervejs får du god, individuel vejledning og bliver stærkere i at udtrykke din egen tegnemåde.
Kurset er for både begyndere og øvede.
Medbring de materialer du vil arbejde med: blyanter, farveblyanter, olie-og pastelkridt, akvarelfarver, kul og/eller gouache. Desuden skitsepapir og tegnepapir i A3.