Ønsker du at lære en blid og harmonisk træningsform, hvor bevægelse, åndedræt og tankecentrering er forenet? Så er qigong noget for dig.
I løbet af denne weekend vil du lære stilarten bagua xun dao, som er en meget dyb og healende stilart med meget graciøse og meditative bevægelser. Det er en moderne og fleksibel måde at dyrke qigong, for du vælger selv, hvilke øvelser og hvor meget du vil træne. Du vil lære øvelserne grundigt, og du får udleveret et kompendium og et videolink, så du efterfølgende kan lave stilarten derhjemme, hvis du ønsker det.
Undervejs i undervisningen vil vi lave meditationer og walking gong, som skaber et bedre energiflow i kroppen, så du kan opleve større harmoni og balance. Det vil også hjælpe dig til at opnå en bedre kontakt med din indre ro og centrering.
Bagua xun dao er medicinsk qigong, hvor øvelserne har til formål at styrke din almene tilstand og forebygge sygdomme ved at skabe et balanceret og frit flow af livsenergi i kroppen og ro i sindet.
Se video med uddrag af stilarten her:
Læs mere på kropsaand.dk/qigong.