
FOF København og Nordsjælland
Elsker du klassisk kormusik og fællessang? Allegrokoret er et seniorkor for dig, der vil udvikle din stemme, synge smukke klassiske værker og være en del af et engageret musikalsk fællesskab.
Allegrokoret er et seniorkor, hvor vi stadig udvikler stemmerne trods en moden alder.
Vi synger klassiske korstykker – bl.a. tysk romantisk kormusik af Schubert, Mendelssohn, Brahms, fransk musik af Poulenc og Debussy og dansk kormusik af Carl Nielsen og Gade.
For at synge i Allegrokoret skal du have et vist kendskab til noder og kunne holde din stemme, men det er ikke et krav, at du kan synge fejlfrit fra bladet.
Alle er velkomne til at søge ind i koret. Vores praksis er, at man møder til nogle enkelte korprøver, hvorefter man vil skulle synge for hos vores dirigent, som derefter afgør, hvorvidt der er plads til en.
Hvis du har lyst til til at bruge en eller to formiddage om ugen på at synge i et seriøst arbejdende kor, du kan læse noder, og du er indstillet på at øve din stemme hjemme, så er det måske dig, vi leder efter!
Du får sangmæssige udfordringer, når vi øver sammen, og du får tilsendt øvefiler, så du også kan forbedre dig og træne hjemme.
Kontakt venligst korets formand Lars Windfeld-Høeberg på tlf. 3061 1912 eller mail lars.windfeld.hoeberg@mail.dk før tilmelding for yderligere info.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere