Skip to content

Spejderhagl

Spejderhagl

Spejderhagl er et rutineret rytmisk kor, der synger udfordrende pop-soul-rock-funk-jazz. Numrene er arrangeret af korleder Anders Raabo i en groovy acapella-stil med fokus på den fælles energi og klang – og med plads til solistiske udfoldelser. 

Koret har eksisteret siden 2014 og har seks stemmegrupper (bas, baryton, tenor, alt, første sopran og anden sopran) med 2-3 personer på hver stemme. Vi bruger gehørsbaseret indstudering støttet af noder og de seneste år har vi eksperimenteret med mikrofoner i arbejdet med den fælles klang.

Spejlderhagl – rytmisk kor hos FOF København
Spejderhagl 2022.

For at deltage i koret kræves det af dig...

  • at du har korerfaring
  • at du synger rent
  • at du har en god fornemmelse for rytmik og samklang
  • at du kan holde en stemme

Værd at vide

Vi lægger vægt på, at arbejdet med opbygningen af et koncertegnet repertoire foregår i en dynamisk og humoristisk atmosfære.

Lyder det som noget for dig? Så send en mail til optagelse@spejderhagl.com for at høre nærmere.

Vi mangler pt 2-3 sopraner samt 1-2 tenorer. 

Læs og lyt mere på korets egen hjemmeside spejderhagl.com og på facebook.com/spejderhaglacapella.

Musikundervisning i København

MUSIK OG SANG

Se alle aktuelle kurser