Du forstår en del engelsk, men har tendens til at tøve, når du skal tale eller prøver måske at undgå at tale i det hele taget.
Flere end du tror, oplever det som en stor udfordring at tale engelsk foran andre. Vi vil derfor arbejde med lysten og modet til at få munden på gled, tale engelsk højt og tydeligt og have det godt med det. Målet er, at du på sigt let vil kunne slå over i engelsk og benytte sproget næsten lige så naturligt som dansk.
Vi arbejder udelukkende med det talte sprog, og vil vi stille og roligt begive os ud i forskellige øvelser, der bryder isen. Vi tager udgangspunkt i aktuelle emner, ligesom deltagernes interesser og oplevelser inddrages. Endvidere vil quizzer og ordlege være en del af programmet.
Der er maksimum 8 deltagere på holdet for at skabe en fortrolig stemning, hvor der er plads til at øve sig. Vi taler primært engelsk, men der kan forekomme instruktioner på dansk.
Kurset foregår udelukkende på engelsk. Man behøver dog ikke at kunne tale sproget flydende, men det er vigtigt, at du har lysten til at lære og er indstillet på at deltage. Vi kommer alle med forskellige baggrunde og styrker, og vi kan på den måde blive inspireret af hinanden i trygge omgivelser.
Er du i tvivl om niveauet på kurset? Læs om niveaubeskrivelser her.
Ring eller skriv endelig til underviseren, hvis du har spørgsmål eller har brug for en afklaring, om holdet er noget for dig!