Skip to content
Lær russisk hos FOF København

Russisk - niveau A1

Russisk - niveau A1

Har du allerede en smule kendskab til russisk, og kunne du tænke dig at blive endnu bedre? Eller har du færdiggjort vores kursus i russisk for begyndere? Kurset er en god forberedelse til dine oplevelser i Rusland, hvor du ønsker at begå dig på simpelt russisk.

Hvordan foregår undervisningen?

Vi fokuserer på at tale, læse og skrive med det russiske alfabet, men der bliver også tid til at høre om Ruslands kultur, om sæder og skikke og om den russiske hverdag. Kurserne er derfor også velegnet for dig, der skal bruge russisk professionelt. På dette kursus øver vi basal talefærdighed og øver os i at samtale på et elementært niveau. Du får udvidet dit ordforråd, forbedret din udtale og bliver klædt på til f.eks. at fortælle om dig selv og sige simple sætninger.

På kurset arbejder vi særligt med dialog og grammatik. Undervisningen har fokus på øget talefærdighed, udtale samt større forståelse for sprogets opbygning. Vi arbejder videre med alfabetet og udbygger det praktiske ordforråd, så du kan udtrykke dig i enkle vendinger og læse skilte, overskrifter og lette tekster.

Hvem er målgruppen?

Russisk niveau A1 er for dig, som allerede kan forstå meget enkle ytringer, når folk taler langsomt og tydeligt. Du forstår enkle tegn og skilte. Du kan også føre enkle samtaler i et langsomt tempo og i et begrænset omfang med et lille ordforråd. Du kan skrive meget korte tekster, f.eks. et postkort, og du kan udfylde en formular med personlige oplysninger.

Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.

Filtrér
Undervisning i sprog

SPROG

Se alle aktuelle kurser