Skip to content
Rundvisninger og ture hos FOF København

Bjørn Wiinblads kunstnerhjem

Bjørn Wiinblads kunstnerhjem

Bjørn Wiinblad (1918-2006) var en ener – en farverig og fabulerende kunsthåndværker, der med sin kunst ønskede at sprede livsglæde. Hans private bolig og atelieret – det markante blå hus i Sorgenfri ved siden af Frilandsmuseet – står i dag intakt, som om Bjørn lige var gået ud ad døren.

Tegnestuen og keramikværkstedet er propfyldt med hans egne skitser og modeller; det private hjem rummer hans unikke samling af kunst og antikviteter.

Det hele kan opleves på en rundvisning, krydret med anekdoter fra Bjørn Wiinblads fantastiske liv. I butikken kan man efterfølgende købe Wiinblad-kunst.