Omkring de nationale mindedage den 4. og 5. maj bliver der hvert år lagt blomster og holdt taler i Mindelunden i Ryvangen. Det var her den tyske besættelsesmagt mellem den 29. august 1943 og 5. maj 1945 henrettede mere end 100 modstandsfolk, hvis grave er markeret, ligesom de mange andre ofre for krigens og kz-lejrenes grusomhed.
Vi standser ved Axel Poulsens bevægende monument med moderen med sin dræbte søn i armene. Vi ser også på de nyere mindesmærker af Per Arnoldi og Bjørn Nørgaard over de faldne i militær tjeneste eller på søen.
Du hører også om den såkaldte "samarbejdspolitik", der bragte Danmark nogenlunde sikkert gennem krigen, ligesom vi dvæler ved de mange skæbner, der betalte den højeste pris for folkets og landets frihed.
Foto: mindelundenryvangen.dk