
FOF Randers-Favrskov-Mariagerfjord-Viborg
Babysvømning
Kom og få nogle dejlige øjeblikke med dit barn i varmtvandsbassinet.
Kom med til babysvømning i Randers
Er du på barsel eller går hjemme med dit barn? Kom med til en sjov og lærerig tur i varmtvandsbassinet.
Vores underviser Astrid er uddannet livredder og erfaren i at gøre både børn og voksne trygge i vand. Hun har hold både for de helt små babyer på 2-6 måneder og for alderen 6-24 måneder.
Igennem leg, øvelser og dyk får dit barn et godt og trygt forhold til det at være i vand.
Alle sanser bliver brugt og undervisningen foregår altid på barnets præmisser.
For de helt små er der især fokus på at øve tryghed og genkendelighed ved det at være i vand.
Langsomt arbejder vi videre med at dykke under vandet og jo større barnet bliver, jo mere arbejder vi med at give barnet mere bevægelsesfrihed i vandet ved f.eks. balanceøvelser og brug af flydemidler som plader.
Praktisk information:
Holdene er delt op efter barnets alder. FOF har hold i babysvømning for 2-6 mdr. og for 6-24 måneder i Water & Wellness Randers.
Der er kun plads til 1 forælder i vandet sammen med barnet.
Undervisningen foregår i varmtvandsbassinet på 1. sal i Water & Wellness Randers og varetages af en erfaren svømmeinstruktør.
Tilmelding sker med forælderens egne oplysninger. Barnets navn og alder skrives i feltet ”Besked til FOF”.
Bad og omklædning i svømmehallen
Baby og forælder skal vaske både hår og krop med sæbe, inden der iføres badeble, badebuks og badetøj. Afvaskningen skal foregå i svømmehallens badeområder og kan ikke foretages derhjemme, inden man tager i svømmehallen.
Babyer skal først iføres en engangsbadeble og ovenover denne skal anvendes en tætsiddende badebuks fra f.eks. Happy Nappy eller en lignende neopren-badebuks.
Se vores guide:
4 gode råd til forældre om bad og omklædning med baby