Vi holder påskeferie og er tilbage tirsdag den 11. april 2023. FOF Vest ønsker dig en god påske.
Vi holder påskeferie og er tilbage tirsdag den 11. april 2023. FOF Vest ønsker dig en god påske.
På dette hold oplever du en ro og en glæde ved at fordybe dig i alt, hvad akvarelfarverne kan byde på.
Dette kursus starter med farvelære, penselføring, forskellige teknikker og opbygning af form. Du vil lære mange nye teknikker indenfor akvarel, som du efterhånden også vil kunne anvende i dit mere personlige valg af motiv senere i forløbet. Jeg starter med at gennemgå en øvelse som ofte tager udgangspunkt i naturen og de skiftende årstider omkring os.
På dette hold er der en hyggelig stemning på tværs af generationer. Der stilles ingen krav om, at du skal kunne tegne eller male -du har lov til at være helt begynder. Vi mødes fredag eftermiddag, hvor en del vil kunne få lidt tidligere fri fra arbejde, og hvor mange gerne vil starte weekenden med en hyggelig malestund sammen med andre.
Medbring en blok A4 akvarelpapir, lidt forskellige pensler, akvarelfarver og gerne 2-3 blyanter med forskellig hårdhed.