
UngSkaber er et samarbejde mellem FOF København og Nordsjælland og Rudersdal Kommune. Sammen tilbyder vi kursusforløb for kommunens unge mellem 18 og 29 år med tilknytning til Ungeenheden.
Her kan du fordybe dig i en interesse, lære nyt og blive en del af et inspirerende fællesskab med andre unge.
Så kom og vær sammen med andre unge, der deler dine interesser i et fællesskab med dine ønsker, trivsel og udvikling i fokus.
Vi har udviklet en række kursusforløb, der styrker dine ressourcer og hjælper dig med at tage næste skridt. Du får helt sikkert nye oplevelser og bekendtskaber samt en god portion viden og færdigheder, du ikke havde i forvejen – og måske opdager du, at du kan mere, end du selv troede.
I UngSkaber handler det ikke om karakterer, eksaminer eller præstation, men om at opdage dine styrker, udvikle dine evner og opbygge troen på dig selv.
Undervisningen foregår på små hold med plads til dig. Du møder engagerede undervisere og andre unge, der – ligesom dig selv – har lyst til at lære og udvikle sig.
Vi tror på, at du efter et forløb i UngSkaber står stærkere – med nye kompetencer og mod på at skabe din egen vej videre.
Vil du være med?
UngSkaber er kursusforløb for unge mellem 18 og 29 år i Rudersdal Kommune med tilknytning til Ungeenheden.
Det koster 25 kr. pr. mødegang at deltage. Du tilmelder dig 8 mødegange ad gangen. Det vil sige, at du betaler 200 kr. ved tilmelding.
Ja, du er velkommen til at melde dig til flere af vores UngSkaber-hold.
Ja, vi har løbende optag på holdene, så du kan komme med undervejs, når der er en ledig plads. Du skal deltage minimum 8 gange, men du behøver ikke at være med gennem hele forløbet.
Undervisningen foregår på hold med maks. 10 deltagere.
UngSkaber er udviklet i et tæt samarbejde mellem FOF København og Nordsjælland og Rudersdal Kommune.
Partnerskabet forener kommunens indsigt i de unges behov og hverdag med FOF’s erfaring i at skabe inkluderende, folkeoplysende læringsforløb af høj faglig kvalitet.
Formålet er at styrke de unges kompetencer og tilknytning til fællesskaber gennem meningsfulde aktiviteter i trygge rammer. Gennem praksisnære og interessebaserede forløb får de unge mulighed for at udvikle både personlige, sociale og faglige kompetencer, få øje på egne ressourcer og samtidig blive en del af et forpligtende fællesskab med andre unge.
Samarbejdet bygger på en fælles ambition om at skabe nye veje til deltagelse, læring og livsmestring for kommunens unge. Ved at kombinere kommunale indsatser med FOF’s brede kursuskompetencer skabes en fleksibel og bæredygtig model, hvor den enkelte unges motivation og ressourcer er omdrejningspunktet.