
Partnerskaber med kommuner
FOF har partnerskaber med kommuner over hele landet. Vi samarbejder bl.a. om indsatser inden for fysisk sundhed, genoptræning, psykisk sårbarhed og mental trivsel.
Her på siden kan du læse mere om, hvordan vi gør.
Samarbejder indenfor ældre & sundhed
FOF kan bidrage til, at en række forskellige målgrupper kan få en sundere fysik og blive mere selvhjulpne i længere tid med større livskvalitet.
Vi har en række forskellige aktiviteter og kan skræddersy forløb, der passer til borgerne.
Vi arbejder bl.a. med:
Seniorfitness, forebyggelse og vedligeholdelsestræning for ældre
Genoptræning efter fx knæ- og ankelskader
Forebyggelse og træning for borgere med fx osteoporose, demens, hjerteproblemer, KOL, diabetes og tidligere kræftramte
Yoga & naturforløb for stressramte
Kor for borgere med lungesygdom eller demens
Seniorhøjskole for ældre borgere






3 samarbejder der løfter sundheden ↗
Seniortræf i Glostrup
Seniortræf for ensomme foregår i Glostrup kommunes aktivitetscenter.
FOF sørger for foredrag og søger midler hos Nordea Fonden til at dække udgiften. Kommunen laver andre aktiviteter og sørger for forplejning.
Genoptræning i Randers
FOF Randers-Favrskov-Mariagerfjord samarbejder med Randers Kommune om genoptræning.
Når kommunens genoptræningsforløb er slut, henviser Randers Kommunes sundhedscenter borgere til FOF’s hold for mennesker med osteoporose, KOL eller rygsmerter.
Rygestop i Aarhus
Folkesundhed Aarhus tilbyder, i samarbejde med FOF Aarhus, gratis Rygestop-forløb til alle borgere, studerende og medarbejdere i Aarhus Kommune.
Ofte foregår forløbene i naturen, hvor deltagerne bliver en del af et fællesskab og møder andre, der også ønsker at blive røg- eller nikotinfri.
Samarbejder på beskæftigelse & socialområdet
FOF kan bidrage til, at borgere med psykisk sårbarhed eller funktionsnedsættelse kan opleve øget egenmestring og få nye kompetencer.
Vi har mange forskellige aktiviteter og kan skræddersy forløb, der for eksempel indeholder:
Madlavning og fællesspisning med fokus på den fælles opgave, som alle har en rolle i
Kunst med fokus på at kunne udtrykke sig nye måder og opdage andre sider af sig selv
Ud i naturen med fokus på at opdage sig selv og resten af gruppen i naturens omgivelser
Mindfulness med fokus på at komme ned i kroppen og mærke sig selv
Bevægelse for eksempel bevægelse i varmtvandsbassin
Kurser for pårørende til mennesker med autisme, ADHD eller psykisk sygdom






3 partnerskaber for øget trivsel ↗
Varmtvandstræning i Køge
FOF Køge Bugt og Køge Kommune samarbejder om specialundervisning for voksne, hvor FOF tilbyder et forløb med genoptræning i varmtvandsbassiner. Holdet har maks. 8 deltagere. Køge Kommunes socialafdeling visiterer og betaler for, at borgeren kan deltage 15 gange. Derefter betaler borgerne selv.
91 % af borgerne er så glade for forløbet, at de tilmelder sig igen, når et hold er slut.
Kunstskole i Randers
I Randers ligger der en helt særlig skole...
Bifrost er en kunstskole for personer med specielle behov, der har eksisteret siden 1995. FOF Randers-Favrskov-Mariagerfjord og Randers Kommune samarbejder om Bifrost, der er et § 104 Aktivitets- og Dagtilbud. Der undervises på hensyntagende hold med maks. 8 deltagere.
Madlavning i Furesø
I Furesø samarbejder FOF København og Nordsjælland med kommunen om at tilbyde madlavnings- og fællesspisningshold for borgere med psykisk sårbarhed.
Borgerne bliver en del af et fællesskab, sætter deres kompetencer i spil og får mulighed for at være en del af foreningslivet i trygge rammer. FOF sørger for al administration og finder de rigtige undervisere.