Jeg er psykomotorisk terapeutstuderende, akkrediteret seksualunderviser og sexolog samt certificeret yogainstruktør med uddannelse i yin, vinyasa, hatha og præ- og postnatal yoga.
Derudover har jeg en certificering i Traumatic Stress Studies. Jeg har taget førstehjælpskursus, hvor diplomet er fornyet i 2025, samt et særligt førstehjælpskursus med fokus på babyer og børn.
Ud over mange års erfaring med yogaundervisning har jeg arbejdet med individuelle klientforløb og afholdt workshops og meetups – herunder kvindecirkler. Jeg arbejder ud fra en psykosomatisk tilgang, hvor krop og psyke integreres med fokus på øget kropsbevidsthed, selvkærlighed, velvære, livsglæde og egenomsorg.
Jeg har undervist i en bred vifte af sammenhænge og målgrupper – fra baby- og børnemotorik til seniorpilates og stolegymnastik. Mit nuværende specialiseringsområde er graviditet, fødsel og efterfødsel, og jeg inddrager elementer fra psykomotorik i al min undervisning.
Min undervisning tager altid udgangspunkt i det enkelte individ og tilpasses deltagernes behov. Jeg lægger vægt på at skabe et trygt og nærværende rum, hvor der er plads til både krop, psyke og den enkeltes proces.

Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.