
FOF København og Nordsjælland
Find ro, styrke og balance i graviditeten med gravidyoga hos FOF København og Nordsjælland. Her kombinerer vi nænsom træning med mental forberedelse, så du står stærkt både før, under og efter fødslen.
Gravidyoga og fødselsforberedelse hos FOF København og Nordsjælland er en nænsom og styrkende måde at skabe kontakt til både din krop og det barn, du venter.
I dette forløb kombineres elementer fra hatha, vinyasa og yin yoga med psykomotoriske øvelser, som tilsammen giver dig en balanceret træning med fokus på styrke, smidighed, afspænding og øget kropsbevidsthed.
Yogaen er særligt tilrettelagt til gravide og har til formål at:
forebygge og lindre graviditetsgener
forbedre din kondition og kropsholdning
give dig ro, nærvær og mental forberedelse frem mod fødslen
Undervisningen foregår på små hold, så der er plads til den enkelte, og vi tilpasser øvelserne til deltagernes niveau og behov. Du vil opleve et trygt og nærværende rum, hvor du kan dele erfaringer og finde ro.
Vi arbejder blandt andet med:
Vejrtrækningsøvelser, som støtter dig under veer og smertehåndtering
Fødselsforberedende stillinger, der hjælper dig med at give slip og arbejde med kroppen under fødslen
Træning og afspænding af bækkenbunden og fascien – til både før, under og efter fødslen
Kurset i gravidyoga og fødselsforberedelse henvender sig til gravide fra uge 12 og frem. Du behøver ikke at have erfaring med yoga for at deltage.
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere