Jeg har arbejdet med undervisning, fællesskaber og udvikling i mere end 20 år - både som lærer, underviser, projektleder og konsulent. Det vigtigste for mig er at skabe nærværende fællesskaber, gode oplevelser og rum for refleksion, nysgerrighed og samtaler mellem mennesker.
Jeg er uddannet i dansk og litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet, og ved siden af det er jeg FVU-lærer, personlig træner og har en lang række kortere uddannelser inden for fitness og svømning. Gennem årene har jeg arbejdet med alt fra undervisning og kulturprojekter til foreningsliv, foredrag, studieture og udvikling af større arrangementer.
Som underviser lægger jeg stor vægt på det relationelle og på at møde mennesker i øjenhøjde. Jeg tror på, at læring og oplevelser bliver bedst, når der også er plads til grin, eftertanke og gode samtaler undervejs.
Privat bor jeg i Randers med min familie. Jeg holder af litteratur, kultur, sang, motion og mennesker - og jeg elsker at samle folk omkring velplanlagte oplevelser af høj kvalitet.

Underviser
Se mere