“"Mit mål er, at du går herfra med velvære i kroppen, ro i sindet og et smil i hjertet."“
Mit ønske er at dele mine erfaringer og give dig værktøjer til et liv med mere balance, færre smerter og større mobilitet.
Jeg underviser i Hatha Yoga og Yin Yoga og har specialiseret mig i bindevævet. Denne form for yoga er særligt effektiv til at afhjælpe rygproblemer og stivhed i kroppen.
Min egen yogarejse begyndte, da jeg for år tilbage fik en alvorlig diskusprolaps. En veninde anbefalede mig at prøve yoga – og det blev starten på en helt ny form for bevægelse, som havde en vidunderlig effekt på både krop og sind. Oplevelsen motiverede mig til at gå dybere ind i yogaens univers, og jeg tog min første yogalæreruddannelse hos Dansk Yogaforening. Siden har jeg løbende videreuddannet mig med en lang række kurser inden for yoga og bevægelse.
For mig er yoga en praksis, hvor alle kan være med – uanset alder, fysisk form og erfaring. Min intention er at skabe et trygt og nærværende rum, hvor vi bevæger kroppen, kommer i kontakt med åndedrættet og beroliger nervesystemet.
Mine hold henvender sig til alle, der ønsker at forbedre deres bevægelighed og livskvalitet – uanset om du er nybegynder, erfaren eller døjer med spændinger og smerter i kroppen.

Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.