
Onsdag 9/9
FOF Aarhus
Oplev et inspirerende foredrag i Aarhus med klinisk diætist Mette Borre og få viden om knoglesund kost, kalk, D-vitamin og protein. Lær hvordan den rette ernæring kan styrke dine knogler, forebygge knogleskørhed og bidrage til bedre sundhed gennem hele livet.
Lær, hvordan kosten påvirker dine knoglers sundhed, og få konkrete råd til at opretholde stærke og sunde knogler gennem hele livet.
Til dette spændende arrangement vil du få en dybere forståelse for hvordan knoglerne udvikler sig i løbet af livet. Foredragsholder og diætist Mette Borre vil blandt andet gøre dig klogere på hvilken rolle kalk og D-vitamin spiller for deres opbygning og vedligeholdelse. Du vil også lære om, hvorfor protein er vigtigt for dine knogler, og hvilke fødevarer der bidrager med kalk, D-vitamin og proteiner.
Mette Borre vil fortælle, hvordan de officielle kostråd tilgodeser dine knogler, og giver dig praktiske værktøjer til at beregne madens indhold af kalk og D-vitamin. Endelig vil hun også rådgive om, hvilke kosttilskud der er gode at tage, når du har knogleskørhed eller vil forebygge knogleskørhed. I foredraget vi der være en kort gennemgang af hvorledes tarmen optager kalk og om man kan spise for meget kalk og endelig om nogle kalktyper er bedre end andre. Foredraget vil også have fokus på kroppens sundhed generelt.
Viden og forståelse for knoglernes udvikling
Inspiration til en knoglesund kost
Konkret vejledning i at beregne madens indhold af kalk og D-vitamin
Foredraget er for dig, der har lyst til ny inspiration til din knoglevenlige og sund kost, om du har osteoporose eller ej.
Der vil være god tid til at stille spørgsmål til Mette Borre. Vi holder en pause midtvejs, hvor du også har mulighed for at møde andre i samme situation som dig og møde din lokale bestyrelse.
Mette er specialist om ernæringens betydning for vores sundhed og tarmsystemet. Mette er klinisk diætist på Aarhus Universitetshospital på en afdeling der beskæftiger sig med sygdomme i mavetarm-kanalen. Igennem sine aktive år indenfor feltet har hun bl.a. været forfatter og medforfatter til en række lærebøger og har sammen med læger udarbejdet danske guidelines og artikler til behandling af forstoppelse og irritabel tyktarm. Mette er også medforfatter til bogen ”Rigtig god fordøjelse” og de meget populære bøger om "Low FODMAP Diet - giver ro i maven samt bogen ”Toptrimmede tarm”. Foruden dette er hun også aktiv underviser for patienter og fagfolk og er ligeledes ofte at finde på TV, i blade og magasiner.
Se mere om Mette Borre på http://www.diaetist-metteborre.dk/
Arrangeret i samarbejde med Dokk1.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere