
8. april
FOF København og Nordsjælland
Interessen for UFO’er er vokset markant de seneste år. I denne debatsamtale afdækker Frederik Dirks Gottlieb og Anja C. Andersen fænomenet fra både et historisk og videnskabeligt perspektiv: Hvad gemmer der sig bag de uforklarlige observationer, hvad siger fysikken – og kan vi allerede have haft besøg fra andre verdener? Glæd dig til en fascinerende aften om et af universets største mysterier.
Mennesket har altid været nysgerrigt på, om der findes andet liv i universet. De senere år har offentliggjorte UFO-videoer fra det amerikanske forsvarsministerium og åbne kongreshøringer i USA skabt fornyet interesse og debat om, hvad der egentlig flyver rundt i vores luftrum.
Denne aften undersøger Frederik Dirks Gottlieb og Anja C. Andersen, hvad de nye oplysninger betyder for vores forståelse af UFO-fænomenet – og diskuterer muligheden for, at vi allerede kan have haft besøg fra andre verdener.
Med sin analytiske tilgang tager Frederik Dirks Gottlieb dig med gennem nogle af de mest bemærkelsesværdige UFO-observationer og ser på, hvordan hændelser og vidneberetninger har påvirket både offentlighedens og forskeres syn på emnet.
Anja C. Andersen dykker ned i muligheden for interstellare og interdimensionale rejser og undersøger, hvordan vores nuværende forståelse af fysikkens love kan blive udfordret, hvis fænomenerne viser sig at være virkelige.
Sammen udfordrer de vores forestillinger om, hvad der er muligt, og kombinerer historiske perspektiver med videnskabelige forklaringer på et emne, der i stigende grad er genstand for offentlig debat og interesse.
Mod slutningen af aftenen vil der være rig mulighed for fælles diskussion og spørgsmål fra publikum.
Denne aften er for dig, der er nysgerrig på UFO’er og på, hvad de kan fortælle os om vores univers. Du får både videnskabelige perspektiver og historiske indblik i et fascinerende emne og udfordret din forestilling om, hvad der er muligt.
Anja C. Andersen er astrofysiker og en af Danmarks førende videnskabsformidlere, der gør komplekse spørgsmål tilgængelige og inviterer os til at overveje, hvad vi egentlig ved om universet.
Frederik Dirks Gottlieb er kendt for sin dybdegående research i UFO-fænomenet, som han blandt andet har formidlet som vært på DR’s podcast Flyvende Tallerken.
Foto af Frederik Dirks Gottlieb: Agnete Schlichtskrull.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere